Robotikkens indvirkning på økonomien.

I årevis har robotter i industrien sørget for, at simpelt arbejde kan automatiseres. Det har indtil nu ikke ført til større arbejdsløshed, men påstanden er, at det vil ændre sig.

Den ekstra velstand vil derfor havne hos nogle få, ejerne og lederne af (store) virksomheder. I første omgang vil forskellen mellem rig og fattig altså øges. Først vil de lavtuddannede miste deres job, og der vil ikke komme erstatninger for dem. I Holland vil disse ende i sikkerhedsnettet i arbejdsløshedslovgivningen og socialhjælp. I andre lande som USA vil det langt hurtigere føre til bitter fattigdom. Det er ikke svært at forestille sig, at dette kan føre til massiv utilfredshed og måske endda til revolutioner. Forhåbentlig er det kun en overgangsperiode, hvor beslutningstagere laver justeringer, så alle kan få del i den øgede velstand. At udarbejde og gennemføre effektiv politik er afgørende for at forme denne transition.

Men i sidste ende kan denne udvikling ikke stoppes, simpelthen fordi det kan lade sig gøre, og fordi der er store økonomiske og magtmæssige gevinster at hente med AI og robotisering.

Omfordeling af velstand

Hvis også de højtuddannede til sidst bliver fordrevet til arbejdsløshed af kunstig intelligens, vil regeringen være nødt til at gribe ind. Det kan ske ved at omfordele velstanden mellem de (på det tidspunkt) superrige og de arbejdsløse. Fordi den nationale stat ikke længere vil have tilstrækkelig indflydelse på multinationale selskaber, kræver det samarbejde. Lad os antage det positive scenarie, hvor man formår at få det på plads. Vi vil så leve med stor frihed, fritid og velstand indtil det øjeblik, hvor det sidste job er erstattet af klogere robotter. På det tidspunkt eller kort før forsvinder den økonomi, som vi kender, og alt bliver gratis. Robotter fremstiller nemlig alt, inklusive udvinding af råstoffer, og fordi de ikke kræver gensidige ydelser, gør de det omkostningsfrit, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Priserne på produkter og tjenester falder derfor mere og mere, indtil de til sidst er nul.

Og så?

Økonomien er forsvundet; det at være rig er ikke længere meningsfuldt, fordi alt er gratis.

Opstår der så en skyggeøkonomi, som der i dag findes mellem under- og oververdenen, eller forsøger vi at adskille os på andre måder? Lige nu ved jeg det ikke; det jeg ved, er, at det ovenstående scenario er realistisk, og at vi skal være forberedt både på perioden mellem nu og økonomiens forsvinden og på perioden derefter.

Men hvis vi håndterer det korrekt, kan vi faktisk opnå præcis det, vi altid har ønsket: mere fritid og tilstrækkelig indkomst til at leve et godt og værdigt liv. Den tanke gør det værd at fortsætte med at investere i innovation.

For nylig fremlagde denne Economou sin opfattelse af, hvad der må og vil ske, hvis AI på mange områder bliver mere effektiv end mennesker.